# Skal du indsende en beboerklage?

> URL: https://randersbolig.dk/find-info/for-beboere/beboerklager/
> Last updated: 2026-09-28

Har du oplevet problemer i din afdeling? Her kan du læse, hvordan du indgiver en klage, og hvad der sker i processen.

## Klagevejledning

Såfremt du har problemer med din nabo eller en anden i din bebyggelse, opfordrer vi jer til at tale sammen om det. Mange problemer kan løses let og smidigt ved at tale sammen. Måske er din nabo ikke klar over, at adfærden virker generende.

Når I taler sammen, bør du være saglig og i en god og venlig tone tage udgangspunkt i, hvad adfærden betyder for dig og dine følelser. Prøv at lade være med at virke anklagende (start med "JEG…" i stedet for "DU…") og hold dig til sagen!

Hvis dette ikke lykkes og din nabo stadig er væsentligt generende for dig eller din husstand, har du mulighed for at klage over din nabo til RandersBolig. Vi vil herefter kunne skrive til beboeren om ændring af adfærd.
## Sådan behandler vi klagesager i RandersBolig
- 
Klagen skal sendes skriftligt til [beboerklager@randersbolig.dk](mailto:beboerklager@randersbolig.dk). Administrationen modtager klagen og viderebehandler den. Klageren kan også vælge at aflevere klagen i receptionen eller via lokalkontoret.

- 
Klageren modtager et autosvar som bekræftelse på modtagelse af klagen. Der vil ikke blive yderligere kommunikation fra RandersBolig vedrørende klagebehandlingen. Har du afleveret klagen fysisk, vil en medarbejder bekræfte modtagelsen af klagen og informere, at der ikke vil blive yderligere kommunikation fra RandersBolig.

- 
RandersBolig vurderer klagen for dens validitet og indsamler eventuelt yderligere oplysninger hos driften vedrørende det påklagede forhold.

- 
Hvis klagen vedrører nabostridigheder, afvises den. Der kan dog tilbydes et mæglingsmøde i gentagne tilfælde for at finde en løsning.

- 
Hvis der mangler nødvendige oplysninger i klagen, kontaktes klageren for at indhente disse.

- 
Ved første klage fremsendes en henstilling til den påklagede for at gøre vedkommende opmærksom på den uønskede adfærd.

- 
Ved modtagelse af en ny klage vedrørende samme forhold fremsendes en påmindelse til den påklagede, hvor der gives en rimelig frist (10-14 dage) til at rette ind. Hvis der ikke sker en ændring ift. det forhold der er klaget over, rettes henvendelse til RandersBolig igen på [beboerklager@randersbolig.dk.](mailto:beboerklager@randersbolig.dk) Herefter fremsendes endnu en påmindelse. Det er væsentligt at gøre opmærksom på, hvis det påklagede forhold fortsætter - hører vi ikke andet, betragtes klageforholdet som løst.

- 
Hvis der modtages en ny klage vedrørende samme beboer, men angående andre forhold, betragtes dette som en "første klage" og der sendes en henstilling.

- 
Hvis der modtages flere klager vedrørende samme forhold inden for en periode af 3-4 måneder, kan sagen sendes til beboerklagenævnet (BKN) til behandling.

- 
Ved behov kan sociale myndigheder eller politiet kontaktes i forbindelse med klagebehandlingen.

## Nabostridigheder: Sådan kan de forebygges og løses

Naboskab i almene boligafdelinger kan være en kilde til stor glæde og støtte, men det kan desværre også give anledning til konflikter. Nabostridigheder kan opstå af mange forskellige årsager – støj, parkeringsproblemer, uenigheder om fællesarealer eller forskelligheder i livsstil og vaner. Disse konflikter kan skabe ubehag og utryghed i dagligdagen, og det er derfor vigtigt at vide, hvordan man bedst håndterer dem.

Her er nogle gode råd til, hvordan man kan undgå at skabe konflikter, og hvad man kan gøre, hvis en konflikt alligevel opstår:
- 
Kommunikér klart og respektfuldt: Mange konflikter kan undgås ved at have en åben og respektfuld samtale med sine naboer. Hvis du oplever et problem, så tag en snak med naboen i stedet for at lade irritationen vokse.

- 
Vær hensynsfuld: Tænk over, hvordan dine handlinger påvirker andre. Hold lydniveauet nede, især om aftenen, og sørg for at overholde reglerne for brug af fællesarealer.

- 
Husk også at lytte: Hvis en nabo kommer til dig med en klage, så lyt til deres bekymringer uden at afbryde eller gå i forsvar. Ofte kan en forstående holdning mindske risikoen for en konflikt.

- 
Find fælles løsninger: Arbejd sammen med dine naboer for at finde løsninger, der tilgodeser begge parter. Kompromiser og samarbejde kan ofte løse problemer mere effektivt end konfrontation.

Ved at følge disse råd kan man undgå mange af de almindelige nabokonflikter, og i stedet bidrage til et rart og trygt bomiljø for alle.
## Går det i hårdknude?

Hvis du har afprøvet alle muligheder, kan du overveje at sende en klage til RandersBolig. Vær dog opmærksom på, at en klage kan optrappe konflikten mellem dig og naboen. At der bliver klaget over en nabo betyder dog ikke, at han eller hun bare bliver smidt ud af sit lejemål. Beboeren skal have overtrådt husordenen flere gange eller i meget alvorlig grad for, at det kan få den slags konsekvenser.

RandersBolig vil først og fremmest hjælpe jer med at finde en fælles løsning på problemet, som alle parter kan være tilfredse med.

**Udfyld blanketten og send til:
***RandersBolig*
*Marsvej 1*
*8960 Randers SØ*

**Eller på mail ti**l: [beboerklager@randersbolig.dk](mailto:beboerklager@randersbolig.dk)
                Find blanket til at indsende en klage til RandersBolig

---

## Structured Data

<script type="application/ld+json">
{
  "@context": "https://schema.org",
  "@type": "Organization",
  "url": "https://randersbolig.dk/",
  "name": "randersbolig.dk",
  "logo": "https://randersbolig.dk/assets/logo/logo.png",
  "description": "Self-service housing platform where users search available tenancies, sign up for membership, join waiting lists, and apply for housing.",
  "sameAs": [
    "https://www.facebook.com/randersbolig.dk",
    "https://www.linkedin.com/company/randersbolig/",
    "https://www.instagram.com/randersbolig/"
  ]
}
</script>

<script type="application/ld+json">
{
  "@context": "https://schema.org",
  "@type": "WebSite",
  "url": "https://randersbolig.dk/",
  "name": "randersbolig.dk",
  "inLanguage": "da",
  "description": "Self-service housing platform where users search available tenancies, sign up for membership, join waiting lists, and apply for housing."
}
</script>

<script type="application/ld+json">
{
  "@context": "https://schema.org",
  "@type": "WebPage",
  "name": "Skal du indsende en beboerklage?",
  "url": "https://randersbolig.dk/find-info/for-beboere/beboerklager/",
  "inLanguage": "da",
  "dateModified": "2026-09-28"
}
</script>

<script type="application/ld+json">
{
  "@context": "https://schema.org",
  "@type": "BreadcrumbList",
  "itemListElement": [
    {
      "@type": "ListItem",
      "position": 1,
      "name": "For dig, der er beboer",
      "item": "https://randersbolig.dk/find-info/for-beboere/"
    },
    {
      "@type": "ListItem",
      "position": 2,
      "name": "Find det, du har brug for \u2013 samlet \u00E9t sted",
      "item": "https://randersbolig.dk/find-info/"
    },
    {
      "@type": "ListItem",
      "position": 3,
      "name": "Skal du indsende en beboerklage?"
    }
  ]
}
</script>