Med baggrund i regeringens udmeldinger omkring conasituationen fredag den 23. oktober 2020, fastholdes de allerede planlagte afdelingsmøder i boligorganisationerne.
Hvis du ikke har mulighed for at deltage i afdelingsmødet i din afdeling, kan du stemme på afdelingsmødet via fuldmagt. Denne mulighed for afstemning via fuldmagt er opstået i lyset af Corona-situationen. Muligheden er derfor midlertidig, og den ophører igen, når lovgivning og restriktioner for forsamlinger stopper.
En lejer kan kun have en fuldmagt med til afdelingsmødet fra en anden lejer, og en fuldmagt gælder for alle afstemninger på det pågældende afdelingsmøde.
Du kan få en skabelon til en fuldmagt tilsendt ved henvendelse til RandersBoligs sekretariat på forvaltning@randersbolig.dk.