Beboere fra fem afdelinger stiller op til fælles loppemarked søndag den 23. august – og alle er velkomne! ☀
Søndag den 23. august inviterer flere afdelinger i Randers Boligforening af 1940 til fælles loppemarked i Sjællandsgade. Her står 21 beboere klar med hver sin bod, og alle er velkomne til at kigge forbi.
- Tid: Søndag den 23. august kl. 12.00–15.00
- Sted: Plænen mod Vestparken ved Sjællandsgade 40–52
Loppemarkedet blev gennem mange år afholdt af afdeling 10. Da tilslutningen med tiden begyndte at dale, inviterede afdelingen sidste år sine naboafdelinger med.
Det gav loppemarkedet nyt liv og samlede omkring 20 boder. Efter sidste års gode erfaring gentages det fælles loppemarked, og i år er beboere fra afdeling 10, 15, 18, 21 og 22 repræsenteret.
På dagen kan besøgende gå på opdagelse blandt tøj, legetøj, boligting og mange andre gode loppefund.
I det fælles telt kan der desuden købes kaffe, kage og sodavand til små priser, mens der er mulighed for at slå sig ned og nyde stemningen.
Kom og vær med til en hyggelig dag 💚
Billederne er fra sidste års loppemarked.