Vil du være med til at bestemme? - deltag i det årlige afdelingsmøde

Vil du være med til at bestemme? - deltag i det årlige afdelingsmøde i din afdeling

08.02.2022

De syv boligorganisationer, der bliver administreret af RandersBolig, går lige straks ind i en periode, hvor alle afdelingsmøder skal holdes. Afdelingsmøderne er en stor del af det beboerdemokrati, der på mange måder er fundamentet for de almene boligorganisationer. 

Som beboer de en almen bolig har du indflydelse på, hvad huslejen i din boligafdeling skal bruges på og hvad der skal gælde i jeres fælles husorden for området. Som beboer har man nemlig mulighed for at indsende forslag 14 dage inden det årlige afdelingsmøde - måske du gerne vil have flere blomster i området? eller gerne vil kunne holde hund i din bolig? eller måske ønsker du at starte en kaffe klub?. Hvis flertallet på afdelingsmødet er enige med dig og stemmer for, bliver dit forslag vedtaget. 

Kort sagt: Som beboer i en almen bolig har du indflydelse på, hvordan det skal være at bo i boligafdelingen. 

Se denne video fra BL og bliv klogere på, hvordan du som beboer kan få indflydelse:

 

 

OBS: I de syv boligorganisationer får du tilsendt information om afdelingsmødet i din afdeling på følgende måde:

1: Senest 4 uger før afdelingsmødet modtager du indkaldelsen. Her ser du dato, tid og sted, samt hvordan du kan stille forslag og hvordan du tilmelder dig.

2: Senest en uge før mødet offentliggør vi den endelige dagsorden med alle de forslag, beboerne har stillet. Dagsordenen kan du finde under din afdelings side her på hjemmesiden.

3: Det endelige referat efter mødet vil være tilgængelig på din afdelings side her på hjemmesiden - hurtigst muligt. 

 

Har du spørgsmål til beboerdemokratiet i din boligafdeling, kan du kontakte din afdelingsbestyrelse.

Forrige nyhed
Næste nyhed