Invitation til fællesaften om nyt gavlmaleri

Invitation til fællesaften om nyt gavlmaleri

12.09.2023

Nordbyen skal have et nyt stort kunstværk på Nørrevangsskolens ydermur ud mod Nørrevangsparken. Du er derfor inviteret til fællesaften d. 21. september på Nørrevangsskolen til musik, aftensmad og en tur rundt i området. Din historie er vigtig!

DIN, MIN og VORES historie

DIN, MIN og VORES historie bliver til et stort gavlmaleri på Nørrevangsskolens ydermur. Derfor indsamles 'Nordbyboernes' drømme, minder og fortællinger fra området i det nordlige Randers.

Nordbyen skal have et nyt stort kunstværk på Nørrevangsskolens ydermur ud mod Nørrevangsparken. Ingen ved endnu, hvad værket kommer til at forestille, for det er nemlig din, min og vores historier om og fra Nordbyen, der skal danne inspiration for kunstneren.

Projektet er en del af Al Verdens Kunst, et treårigt kunst- og kulturprojekt i Nordbyen, der er støttet af Slots- og kulturstyrelsen med knap 1,2 mio. kr. Kunstværket bliver det andet af to store landart installationer i projektet.

Din historie er vigtig!

I starten af 2024 udvælger street art bureauet KOLOSSAL den kunstner, der skal male gavlen i løbet af foråret. Derfor indsamler Bysekretariatet, Randers Bibliotek og Nørrevangsskolen, frem mod næste år, alle ’Norbyboernes’ historier om og fra området i det nordlige Randers.

Det sker gennem et fællesarrangement, en online blog og løbende indsamling fra byens institutioner. Til sidst samles det hele i et katalog, der bliver udgangspunktet for kunstnerens kreative proces.

På den måde danner historiesamlingen inspiration for kunstneren samtidig med, at vi sammen skaber en fælles fortælling om Nordbyen og de mennesker, der bor her.

Invitation til fællesaften

Først og fremmest inviterer Nørrevangsskolen til fællesaften den 21. september på personaleværelset mellem kl. 16:00–19:00 til musik, aftensmad og en lille tur rundt i området.

På aftenen får du mulighed for at høre andre Nordbyboeres fortællinger, inden du giver dine egne drømme for bydelen og det nye kunstværk videre.

Vær med den 21. september

Tid: kl. 16-19 den 21. september 2023

Sted: Personaleværelset, Nørrevangsskolen

Entré: Gratis

Program:

16:00-16:30 Koncert og introduktion

16:30-17:30 Områdevandring

17:30-18:30 Fælles aftensmad

18:30-19:00: Tak for i dag

Løbende: Historieindsamling

Hvem står bag?

Projektet er iværksat af Randers Bibliotek, Jennumparkens Fritidshjem, Bysekretariatet og Nørrevangsskolen og ledes af kunstbureauet KOLOSSAL og konsulentfirmaet Urban Goods med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen. Gavlmaleriet forventes at stå færdigt i starten af sommeren 2024, hvor områdets beboere inviteres til fernisering og fejring af byens nye kunstværk.

 



Du er inviteret til: Indvielse af Nørrevangsparken

25-08-2023

Afdelingsmøde 2024

23-05-2024