Afd. 24 Ungskuepladsen

Om Ungskuepladsen
Lejlighederne er udstyret med komfur og emhætte desuden er der kølefryseskab. Lejlighederne har altaner. Her er legeplads og boldbane. Der er fællesvaskeri, garage og parkeringspladser. Afdelingen har store, grønne områder med en bålplads. Den ligger meget tæt på indkøbsmuligheder, apotek og busforbindelser til midtbyen.
Fortrinsret i afdelingen:
Hvis du og de øvrige beboere i husstanden over 18 år er i fast arbejde eller er under videregående uddannelse, har du som boligsøgende fortrin, hvis du søger en bolig i denne afdeling. For at gøre brug af fortrinsretten skal du logge ind på ”Min side” og registrere din fortrinsret. (Medlemsancienniteten gælder også blandt de boligsøgere, der har fortrin).
Fast arbejde – sådan får du fortrin (alle punkter skal være opfyldt):
- Mindst 25 timers arbejdsuge.
- Årlig indkomst på mindst 150.000 kr.
- Der skal være minimum 3 mdr. tilbage af ansættelsen, når boligen bliver tildelt.
- Dokumentation: ansættelseskontrakt samt seneste lønseddel
Gælder ikke elev- eller lærlingestillinger. Disse kategoriseres som personer under videregående uddannelse.
Under videregående uddannelse – sådan får du fortrin (alle punkter skal være opfyldt):
- Uddannelsen skal være SU berettiget, give lærlingeløn eller STU
- Dokumentation: Kopi af uddannelsesaftale eller lærlingekontrakt + seneste lønseddel
Gymnasium, handelsskole samt grundforløb på erhvervsuddannelser giver ikke fortrin.
Kriterierne skal være opfyldt af alle beboere i husstanden over 18 år for at få fortrin. Hvis ikke du og de øvrige beboere i husstanden kan opfylde kriterierne, kan du søge en bolig i afdelingen efter standardreglerne for boligtilbud.
Fremvisning af straffeattest
Hvis en boligsøgende accepterer et boligtilbud fra denne afdeling, skal den boligsøgende, samt den øvrige husstand over 15 år, efterfølgende fremvise en straffeattest. Hvis straffeattestens indehold bliver vurderet til at have betydning for trygheden i området, kan RandersBolig afvise beboerens accept af boligtilbuddet.
Kombineret udlejning i afdelingen:
Fra den 28. februar 2022 vil der være skærpede krav til de boligsøgende, for at kunne få tildelt en bolig i denne afdeling. Den boligsøgende kan blive afvist, hvis enten ansøger og/eller ægtefælle (eller samlever gennem mere end 2 år), modtager en eller flere af disse ydelser:
- Integrationsydelse (nu selvforsørgelse- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse), (minimum 6 sammenhængende kalendermåneder)
- Kontanthjælp (minimum 6 sammenhængende kalendermåneder)
- Uddannelseshjælp (minimum 6 sammenhængende kalendermåneder)
- Førtidspension
- Arbejdsløshedsdagpenge (minimum 6 sammenhængende kalendermåneder)
- Sygedagpenge (minimum 6 sammenhængende kalendermåneder)
- Ressourceforløbsydelse (minimum 6 sammenhængende kalendermåneder)
(De særlige udlejningsregler gælder ikke for boligsøgere, der i forvejen bor i denne afdeling).
I 2018 blev der lavet infrastrukturforbedringer omkring Glarbjergvej, her kan du se en film omkring dette.
Film om infrastrukturforbedringerne i Glarbjergvejområdet
Her kan du se en film fra området som i dag har fået navnet FALKEN
Film om FALKEN
Udskiftning af vinduer og entrédør
På et afdelingsmøde den 8. september 2021 godkendte beboerne et renoveringsprojekt, hvor vinduer og entrédør skal udskiftes i alle boliger.
Læs mere om renoveringsprojektet
(8930 Randers NØ, Falkevej 9 - 41)
Afdelingens adresse: Falkevej 9-41 Glarbjergvej 124-146
Husleje: kr. 2233 - 5850
Faciliteter i afdelingen
Plantegning | Medie | Boligtype | Ejendomstype | Rum | M 2 | Husleje | Indskud | Ventetid | Info | Tilføj |
---|