Foråret er her: padelbanen i Nordbyen er åben for alle

Foråret er her: padelbanen i Nordbyen er åben for alle

14.04.2025

Det lunere vejr kalder på udendørs aktiviteter, og nu kan du spille padel midt i Nordbyen. I det centrale aktivitetsområde i Jennumparken er der etableret en padelbane, som alle kan benytte – uanset om du er nybegynder eller har spillet før.

Padel er en sjov og tempofyldt sport, der kombinerer elementer fra tennis og squash. Det er let at komme i gang med og ideelt til både motion og hyggeligt samvær.


Sådan bruger du banen

Padelbanen kan benyttes af alle efter forudgående online bookning. Du opretter blot en bruger i bookingsystemet og reserverer en tid.

Klik her for at gå til bookingsystemet

  • Adresse: Flyvervej 1, 8930 Randers (bag det gule beboerhus i Jennumparken)

  • Åbningstid: Alle ugens dage kl. 8.00–21.00

  • Pris: 30 kr. pr. time (for hele banen)

  • Adgang: Ved booking modtager du en unik kode via mail, som giver adgang til banen i det bookede tidsrum

  • Udstyr: Bat og bolde skal medbringes af brugerne selv

  • Lyset: Slukker automatisk, når banen ikke er i brug

  • Husk: Banen skal være aflåst og ryddet, når den forlades

Regler for brug

  • Døren skal lukkes og banen forlades senest ved bookingens udløb

  • Ryd op efter dig – affald og udstyr må ikke efterlades

  • Al brug sker på eget ansvar

  • Banen tilses af driftspersonale, men kan ikke garanteres at være ryddet

Klik her for at gå til bookingsystemet

Se handelsbetingelser for booking af banen her

Padelbanen drives og vedligeholdes af driften i Møllevænget & Storgaarden.

Forrige nyhed
Næste nyhed