I boligorganisationen 'Randers Arbejderes Byggeforening af 1874' er der netop nu et spændende renoveringsprojekt i gang, hvor der både kommer helt nye boliger og hvor eksisterende boliger bliver totalrenoverede.
Er du interesseret i boligerne er det nu, du skal skrive dig op!
Allerede d. 6 januar 2025 sender vi de første tilbudsbreve ud - i første omgang for de totalrenoverede boliger på Chr. Hauns Allé nr. 6 og 8.

Eksempler på plantegninger for de nyrenoverede boliger på Chr. Hauns Allé, Randers.
På Chr. Hauns Allé nr. 6 og 8 er vi ved at færdiggøre totalrenoveringen af 20 boliger, der alle har niveaufri adgang, elevator og enten flotte altaner eller mindre terrasse. ca. 18 af disse boliger bliver sendt i tilbud via vores venteliste.
Alt dette får du i de totalrenoverede boliger:
- Nyt køkken
- Nyt badeværelse
- Større altan eller mindre terrasse
- Nye installationer
- Nye vinduer i enkelte boliger
- Nye lyse gulve
- Elevator i opgangen
- Plads til vaskesøjle og opvaskemaskine (undtagen 6. st. tv. og th.)
Boligernes størrelse:
- 2, 3 og 4 værelser
- Mellem 94-120 kvm
Udearealerne bliver også nyrenoverede og vil indeholde hyggelige opholdsarealer.
Sådan skriver du dig op til boligerne:
1: Log ind på 'Min side'
2: Klik på 'Boligsøgning' i menuen til venstre
3: Marker kun boligorganisationen i søgekriterier nederst i søgefiltreringen og klik på "Søg boliger"
4: Vælg de adresser, du ønsker at modtage boligtilbud på (Du kan også vælge hele afdelingen)
5: Kontroller at du har valgt de rigtige boliger under "Se og ret boligønsker"
Se også vores "Vejledning for boligsøgende"
Er du endnu ikke medlem, kan du blive det her - Bliv Medlem
Boligerne bliver sendt i tilbud via ventelisten og tilbydes efter medlemsanciennitet.
Vi forventer, at boligerne på Chr. Hauns Allé nr. 6 og 8 bliver sendt i tilbud d. 6. januar 2025!
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os
Læs mere om det spændende renoveringsprojekt i Randers Arbejderes Byggeforening af 1874
EKSEMPLER PÅ MATERIALEVALG I BOLIGERNE:
(Billederne er fra nyopførte tag-boliger i afdelingen)

Eksempel på materialevalg

Eksempel på materialevalg

Kort over området