Nu har du muligheden for at få nøglerne til en helt ny, lys og indbydende bolig på Knabstrupvej i Assentoft. De 27 nye rækkehuse er opført med fokus på fleksibilitet og tilgængelighed og står klar til indflytning d. 1. juli/1. august 2026. (Med forbehold for ændringer).
Randers Boligforening af 1940 opfører de 27 boliger, fordelt på 3 boligtyper og størrelser. Boligerne er designet til at være funktionelle og moderne, med fokus på at skabe lyse og åbne rum, der giver en behagelig atmosfære. Det åbne køkken/alrum fungerer som boligens hjerte, hvor der er plads til både madlavning og socialt samvær.
Boligerne ligger i den østlige del af Assentoft, som kombinerer naturskønne omgivelser med byens bekvemmeligheder. Med villabebyggelsen mod nord og åbne marker mod øst, er der en god balance mellem det rolige landliv og nærheden til nødvendige faciliteter. Området ligger tæt på skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder samt let adgang til motorvejen. Derudover er der ikke langt til Randers, som tilbyder et bredt udvalg af kultur- og fritidsaktiviteter, shopping muligheder og restauranter.
Læs mere i udlejningsbrochuren, hvor du også finder plantegninger og praktisk information: Udlejningsbrochure - Assentoft
Se boligerne her og tilføj dem til dine boligønsker: Afdeling 63, Knapstrupvej
