Stillingsopslag: Boligfremviser og kundekontakt

Stillingsopslag: Boligfremviser og kundekontakt

14.08.2024

Kunne du tænke dig at arbejde i ejendomsbranchen? Og synes du, at det er fedt at levere en god kundeservice? Så er et studiejob som boligfremviser hos RandersBolig måske lige noget for dig.


RandersBolig søger en ny kollega til at styrke fremvisningen af vores boliger for potentielle lejere.

Som fremviser hos RandersBolig får du mulighed for at tilegne dig kompetencer inden for den almene boligbranche, og få erfaringer omkring kommunikation, kundemøde og kundeservice.

Dine arbejdsopgaver

Stillingen skal forstærke vores indsats omkring fremvisning af boliger og besvarelse af henvendelser på ledige boliger – særligt uden for almindelig åbningstid og som aflastning i ferieperioder. Opgaverne vil primært være:

  • Fremvisning af boliger, herunder dialog og indgåelse af aftaler med potentielle lejere
  • Koordinering med lokalkontorer og administration ift. nøgler og andre praktiske opgaver
  • Besvarelse af skriftlige henvendelser om vores ledige boliger
  • Administrative opgaver forbundet med udlejningen af boliger
  • Mulighed for deltagelse i digital markedsføring af boligerne

Vi forestiller os, at du:

  • Er studerende på en videregående uddannelse – Meget gerne inden for ejendomsrettede uddannelser.
  • Er imødekommende, selvstændig, struktureret og serviceminded
  • Har stærke kommunikationsevner og engagement
  • Har kørekort til bil og gerne er bosiddende i eller omkring Randers
  • Får arbejdstid på ca. 10-15 timer om ugen – Fordelt fleksibelt efter aftale. Men primært om aftenen og i weekender og ferieperioder.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og selvstændigt job
  • Grundig oplæring i både opgaver og branchen
  • Gode muligheder for relevant erfaring inden for ejendomsbranchen
  • Et stærkt og støttende team af kolleger
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi har travlt, men også har plads til at have det sjovt i hverdagen.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst med HK.

Vi vil gerne have stillingen tiltrådt snarest muligt. Samtaler afholdes derfor løbende indtil den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte udlejningskonsulent Louise Justesen (tlf.: 8912 2993 eller lpj@randersbolig.dk) eller specialkonsulent Berit Rudbeck (tlf.: 8912 2979 eller bmr@randersbolig.dk)

Send din ansøgning og CV til bmr@randersbolig.dk. Skriv gerne ”Studiejob som Fremviser” i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig

I RandersBolig behandler vi dine personlige oplysninger i forbindelse med ansøgningsprocessen i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi sikrer, at dine data opbevares sikkert og kun anvendes til rekrutteringsformål. Dine oplysninger vil blive slettet, når rekrutteringsprocessen er afsluttet, medmindre andet er aftalt.

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler persondata, i vores persondatapolitik

Forrige nyhed
Næste nyhed