Husorden

Husorden

For at I kan få et godt boligmiljø, er det vigtigt, at du og de øvrige beboere i din boligafdeling tager hensyn til hinanden, og at I alle værner om afdelingens fælles faciliteter, eventuelle trappeopgange og grønne områder.
 
Derfor har din boligafdeling en husorden med regler for de områder, hvor beboerne skal huske at vise hensyn. Du har fået udleveret denne husorden ved din indflytning.
 
Husordenen er vedtaget af beboerne på afdelingsmødet, og det er også her, du kan fremlægge dine forslag til eventuelle ændringer af den.
 
Du er under alle omstændigheder forpligtet til at overholde den eksisterende husorden i din afdeling.
Hvis du i alvorlig grad tilsidesætter god skik og orden for opførsel i afdelingen, kan det i sin yderste konsekvens medføre, at boligorganisationen ophæver dit lejemål.