Afd. 28 Jennumparken 2

Om Jennumparken 2
Afdelingens ejendomme ligger i børnevenlige omgivelser i Jennumparken. De fleste af lejlighederne er store, men også de mindre er meget attraktive, da de er særdeles godt indrettet. Lejlighederne er udstyret med komfur, emhætte, køleskab, fryser og vaskemaskine. De har fået nye køkkener i 2003/04. Der er fælles tørrerum. Der er garageleje, parkeringspladser og hyggelige, grønne fællesarealer. Legepladsen er renoveret i 2009. I Jennumparken er der masser af aktiviteter for alle beboere og børn. Afdelingen deler et stort beboerhus med afdeling 27 og 51. Den ligger tæt på børnehave, skole, fritidshjem, indkøbsmuligheder og et rekreativt område under Fussingø Skovdistrikt. Der er gode busforbindelser til midtbyen.
Fortrinsret i afdelingen:
Hvis du og de øvrige beboere i husstanden over 18 år er i fast arbejde eller er under videregående uddannelse, har du som boligsøgende fortrin, hvis du søger en bolig i denne afdeling. For at gøre brug af fortrinsretten skal du logge ind på ”Min side” og registrere din fortrinsret. (Medlemsancienniteten gælder også blandt de boligsøgere, der har fortrin).
Fast arbejde – sådan får du fortrin (alle punkter skal være opfyldt):
- Mindst 25 timers arbejdsuge.
- Årlig indkomst på mindst 150.000 kr.
- Der skal være minimum 3 mdr. tilbage af ansættelsen, når boligen bliver tildelt.
- Dokumentation: ansættelseskontrakt samt seneste lønseddel
Gælder ikke elev- eller lærlingestillinger. Disse kategoriseres som personer under videregående uddannelse.
Under videregående uddannelse – sådan får du fortrin (alle punkter skal være opfyldt):
- Uddannelsen skal være SU berettiget, give lærlingeløn eller STU
- Dokumentation: Kopi af uddannelsesaftale eller lærlingekontrakt + seneste lønseddel
Gymnasium, handelsskole samt grundforløb på erhvervsuddannelser giver ikke fortrin.
Kriterierne skal være opfyldt af alle beboere i husstanden over 18 år for at få fortrin.
Fremvisning af straffeattest
Hvis en boligsøgende accepterer et boligtilbud fra denne afdeling, skal den boligsøgende, samt den øvrige husstand over 15 år, efterfølgende fremvise en straffeattest. Hvis straffeattestens indehold bliver vurderet til at have betydning for trygheden i området, kan RandersBolig afvise beboerens accept af boligtilbuddet.
(De særlige udlejningsregler gælder ikke for boligsøgere, der i forvejen bor i afdelingen).
Infrastrukturprojekt:
Infrastrukturprojektet skal medvirke til en positiv identitet i Jennumparken – blandt andet ved at åbne området op og knytte det sammen med den omkringliggende by og natur.
Projektet omfatter blandt andet:
- Jennumporten – ny adgangsportal fra Ringboulevarden
- Udbyggede stiforbindelser
- Opholds- og aktivitetsområder for alle aldersgrupper
- Øget belysning
- Ny, varieret beplantning
Projektet er finansieret af Landsbyggefonden og blev i efteråret 2020 godkendt af beboerne på afdelingsmøder i de fem involverede afdelinger.
(8930 Randers NØ, Garnisionsvej 7 - 19, Gl. Jennumvej 6 - 14)
Afdelingens adresse: Garnisonsvej 7-19 Husarvej 2-40 Gl. Jennumvej 6-14
Husleje: kr. 3090 - 5780
Faciliteter i afdelingen
Plantegning | Medie | Boligtype | Ejendomstype | Rum | M 2 | Husleje | Indskud | Ventetid | Info | Tilføj |
---|