Randers Kommune og boligforeningerne i Nordbyen har i fællesskab søsat en kampagne som skal promovere Nordbyen. Kampagnen har fået navnet ”Nordbyen kalder”, og sætter fokus på Nordbyens mange gode muligheder.
Randers Kommune har i den forbindelse afsat 1,5 mio. kr. til en øget branding- og markedsføringsindsats for Nordbyen, og har ansat Marie Ulrikkesholm som kommunikationsansvarlig, på projektet.
RandersBolig og vores kollegaer i Bysekretarietet, bidrager til indsatsen med hver én repræsentant i styregruppen og arbejdstimer i forbindelse med den, i samarbejde, planlagte kommunikations- og markedsføringsindsats i kampagnen.
Kampagnen er en del af planen om at få Glarbjergvej-området og Jennumparken ud af statens udsatte liste. Et mål som er en del af den samlede målsætning i den boligsociale helhedsplan 2021 – 2025.
Nye og indbydende legepladser og udenomsareal i Glarbjergvej-området samt det store infrastrukturprojekt i Jennumparken, begge dele finansieret af Landsbyggefonden, er tiltag som er med til at højne boligområderne i Nordbyen og gøre det attraktivt for nuværende samt kommende beboere, at bo der.
Randers Amtsavis har besøgt en familie i Jennumparken, som fortæller om hvor fantastisk det er at bo i nordbyen. I kan læse artiklen her.