RandersBolig indgår indkøbsaftale med Domea.dk

RandersBolig indgår indkøbsaftale med Domea.dk

12.11.2021

I RandersBolig ønsker vi fortsat at tilbyde de syv boligorganisationer, som vi administrerer, den bedst mulige service. Derfor har vi valgt at indgå i et indkøbssamarbejde med Domea.dk, så vi kan tilbyde de bedste og billigste løsninger for beboerne.

Grundprincippet, med den fælles indkøbsordning, er at udnytte den samlede indkøbsvolumen til at sikre stærke leverandøraftaler og gode rabatter – og dermed også væsentlige besparelser for boligorganisationerne.

Udsigten til et stærkt fælles indkøbssamarbejde er noget af det, der har banet vej for den nye aftale. 

  • Samarbejdet med Domea.dk skal være med til at understøtte udviklingen af RandersBolig i de kommende år. Det skal gøre os endnu stærkere på vores leverancer og bidrage til, at vi også i fremtiden kan levere høj kvalitet og god rådgivning til vores kunder, forklarer Kenneth Taylor Hansen, der er direktør i RandersBolig.

Udover at indgå i en fælles indkøbsaftale, får RandersBolig adgang til en række af Domea.dk’s specialistfunktioner. Det gælder f.eks. juridisk bistand samt HR-kompetencer i forbindelse med fx rekruttering, personale- og ledelsesudvikling mv

  • For os handler det om at kunne tilbyde vores kunder det bedste produkt til en god pris. Vi skal ikke kunne det hele selv og have alle funktioner in-house, men vi skal være dygtige til at samarbejde med præcis dem, som kan levere de supplerende ydelser, vores kunder har brug for, siger Kenneth Taylor Hansen.

Vi ser frem til samarbejdet.

Forrige nyhed
Næste nyhed