Tirsdag den 31. maj 2022 skrev formanden i RandersBolig et debatindlæg til Randers Amtsavis, hvor han berører et af de spørgsmål, som mange i Randers måske stiller: Er der for mange boliger i Randers i forhold til efterspørgslen?
-
Der er de seneste år blevet bygget boliger i Randers som aldrig før, og mange har stillet spørgsmålet: Hvem skal dog bo i de mange nye boliger, og ender de med at stå tomme?
En stor del af svaret ligger i beslutningen om at opføre nye boliger.
De to år med corona har ramt os alle – men de, som er gået fri af arbejdsløshed eller ramt af andre økonomiske tab, har generelt fået flere penge.
Udbetaling af de indefrosne feriepenge, manglende mulighed for udlandsferien og større fester har medvirket hertil, og den danske befolkning har aldrig haft så store formuer placeret i banken som i dag.
Private investorer har set befolkningens lyst til at flytte i ny bolig og igangsat mange nybyggerier her i Randers, og alene Birch Ejendomme har stået bag et stort antal nye boliger.
Kommunen og private har sat gang i salg af nye byggegrunde, og alt er nærmest blevet revet væk. Og Randers Kommune begyndte planlægningen af det store projekt ”Byen til Vandet”, som skal sikre nye bynære boliger tæt på by og vand.
Regeringen og de almene boligforeninger gav byggeriet en saltvandsindsprøjtning ovenpå corona og frigav 30 milliarder kroner til renoveringsopgaver - herunder store og tiltrængte forbedringer her i Randers.
RandersBolig og vores boligforeninger igangsatte mange andre forbedringsarbejder – blandt andet nyt køkken og bad, nye vinduer og bedre isolering
Randers Boligforening af 1940 opførte 79 nye almene boliger på Kærsmindegrunden og ved Vidarsvej og fik godkendt to nye byggeprojekter i Assentoft og Over Hornbæk.
Alt gik godt – men måske også for godt.
Den store aktivitet på byggeområdet medførte mangel på arbejdskraft og lang ventetid på materialer.
Og senest har Ruslands krigshandling i Ukraine sat verden i et helt nyt lys. I første omgang naturligvis overfor den Ukrainske befolkning og den generelle usikkerhed verden over, men helt konkret også med en stor mangel på de byggematerialer, som historisk set er blevet leveret af netop disse lande.
Byggemarkedet er derfor i dag blevet overophedet.
Renten og prisen på byggematerialer stiger drastisk og umuliggør nu mange af de planlagte byggeprojekter.
-
Set med de positive briller, bor vi i dag færre personer pr. lejemål end tidligere, hvilket stiller krav om flere boliger. Samtidig forventer kommunen en befolkningstilvækst i form af nye tilflyttere.
Endelig er mobiliteten i dag meget højere end tidligere – vi flytter flere gange i livet. Og det betyder rent faktisk, at der skal være flere boliger til rådighed, da boligen ofte vil stå tom i flyttefasen på en til tre måneder.
Med de negative briller kan vi se på Aalborg, hvor man gennem nogle år byggede overalt – og i dag står med mange tomme boliger, som hver måned medfører tab for ejerne.
De seneste par år har vi i Randers på udlejningsområdet set en stigning i tomme lejemål. Lige nu hjælper det os så med at skaffe boliger til de ukrainske flygtninge, som kommer til Randers, hvilket jo er godt og meget bedre end ombygning af skoler eller haller.
Historisk set er det ikke nyt med tomme boliger i perioder. Det er måske endda meget sundt, at man som bygherre altid forholder sig til denne risiko og ikke starter et byggeri, man ikke har økonomi til.