Møllevænget & Storgaarden: Afdeling 42: Anemonevej 16-42

Helhedsplan i Møllevænget & Storgaarden: Afdeling 42: Anemonevej 16-42

                                                    

                                                       

Her kan du læse mere om renoveringsarbejdet, der er forbundet med helhedsplanen i afdeling 42.

Siden bliver løbende opdateret med information, foldere og skrivelser, som vi har sendt ud til beboerne i forbindelse med helhedsplanen.

Senest opdateret: 17.06.2025.

Status på projektet: 
Renoveringssagen er afsluttet. Vi er i øjeblikket i gang med at udbedre byggefejl i etape 1. Dette forventes at være afsluttet i oktober 2025.  

Vi er i fuld gang med at etablere parkanlæg og belægning i udeområdet og forventes afsluttet i juni/juli 2025.

 

Helhedsplanen - kort fortalt:

På det ordinære afdelingsmøde den 24. juni 2021 har afdelingens lejere godkendt en helhedsplan i afdelingen.

En helhedsplan er en omfattende renovering, der involverer alle boliger i afdelingen.

Helhedsplanen betyder, at boligerne bliver gennemgribende renoveret, og at nogle boliger ændrer karakter efter renoveringen, eksempelvis kan boligens areal, indretning eller antal værelser blive ændret. Enkelte boliger bliver helt nedlagt. 

Helhedsplanen i afdelingen vil medføre en huslejestigning for alle boliger. Huslejestigningens størrelse afhænger af, hvor meget arbejde, der udføres i den enkelte bolig.

 

Genhusning:

Da boligerne vil blive gennemgribende renoveret, er det ikke muligt at blive boende, mens arbejdet står på. Alle lejere skal derfor genhuses i den periode, hvor den enkelte lejers bolig bliver renoveret.

Inden genhusningen, bliver alle lejere kontaktet af vores boligrådgivere og får tilbudt en personlig samtale, så I sammen kan finde en løsning, der passer til den enkeltes behov. 

Skal du genhuses?
Find svar på oftest stillede spørgsmål her

Hvad skal laves i afdelingen og i de enkelte boliger?

Formålet med helhelhedsplanen er at fremtidssikre afdelingens boliger, så de, som minimum, lever op til nutidige standarder og indretning.

Læs om helhedsplanen generelt for afdelingen

Læs mere om renoveringen i de enkelte boliger og se fremtidig husleje m.m.

Siden bliver løbende opdateret

Læs mere om afdelingen her