Syn ved indflytning

Syn ved indflytning

Når du flytter ind i en bolig i en af de syv boligorganisationer, foretager vi et indflytningssyn - enten på selve indflytningsdagen eller senest 14 dage efter du har overtaget boligen.  
 
Her gennemgår du lejemålet sammen med en af boligorganisationens ejendomsfunktionærer eller inspektør, hvor I udfylder en indflytningsrapport.
 
Oplever du fejl eller mangler i din bolig?
Da du underskrev din lejekontrakt, fik du udleveret en fejl- og mangelliste. Denne kan du udfylde og aflevere til ejendomsfunktionæren/inspektøren senest 14 dage efter din overtagelse af boligen. Herefter vil ejendomsfunktionæren/inspektøren vurdere, hvilke fejl og mangler der kan udbedres, og hvad der skal noteres ned, så du ikke kommer til at hæfte for dem ved din fraflytning.
 
De væsentlige fejl og mangler vil blive udbedret hurtigst muligt.
 
Vi opbevarer både din indflytningsrapport og fejl- og mangelliste, indtil du fraflytter din bolig. På denne måde kan du være sikker på, at du ikke kommer til at hæfte for fejl og mangler, der er opstået før din overtagelse af boligen.
 
Kopien af din fejl- og mangelliste skal du selv beholde.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os eller dit lokalkontor i boligorganisationen.

Filer du kan downloade

Thumbnail

Ind- og fraflytning