Stillingsopslag: Boligrådgiver med mægler- /ejendomsadministrator baggrund

BOLIGRÅDGIVER TIL VORES UDLEJNINGSTEAM

Er du en mester i at yde god kundeservice og motiveres du af at skabe resultater og høj kundetilfredshed? så læs med her!


RandersBolig søger en Boligrådgiver, som har flair for at udleje boliger, kommunikere med beboere og boligsøgende. Du skal indgå i et team på 12 i vores Boligbutik, som varetager udlejning for syv boligorganisationer med cirka 8.500 almene boliger samt cirka 1.300 ældreboliger for Randers kommune.

Du har en ejendomsadministrator eller ejendomsmægler baggrund og erfaring med at udføre dine opgaver i samarbejde med andre og forståelse for at arbejde i et politisk system, hvor prioriteter og opgaver hurtigt kan skifte. Der vil være et specielt fokus på at nedbringe ledige boliger i vores portefølje.

Du kommer til at samarbejde med et hold af administrative kolleger og kolleger i driften.

Ansvarsområde

Det er en fordel, at du har kendskab til ejendomsadministration eller mæglerfunktionen. Du skal arbejde opsøgende, hvor en vigtig opgave bliver at finde det rette boligmatch til boligsøgende. Du får også andre opgaver i relation til vores udlejningsproces og vores porteføljer. Bl.a. udarbejde boligtilbud, lejekontrakter, opsigelser, opkrævning af husleje og debitorstyring, plus meget mere.

Du er:

  • Udadvendt, gerne med ”en sælger” i dig
  • Vant til at anvende it
  • Serviceminded og sætter kunden i centrum
  • Parat til at tage ansvar for de opgaver, der bliver stillet og med et godt overblik
  • Engageret og kan tage selvstændigt initiativ
  • En god kollega, der sætter pris på omgivelser præget af humor
  • Har lyst til at deltage i opsøgende salg, fremvisninger, arrangementer, messer, svare på spørgsmål via SoMe medier osv.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job med alsidige arbejdsopgaver og mange samarbejdspartnere
  • Gode ansættelsesvilkår med pensionsordning, sundheds-, gruppelivsforsikring mv.
  • En fast fuldtidsstilling
  • Løn baseret på overenskomsten mellem HK og Dansk Erhverv.

Dine kommende kolleger er fagligt engagerede, og omgangstonen er uformel og kendetegnet ved et godt sammenhold.

Det forventes at du er fleksibel i forhold til arbejdstiden, da nogle af jobbets aktiviteter også vil være sene eftermiddage og aftner.

Lyder ovenstående interessant, så hører vi meget gerne fra dig. Du kan sende din ansøgning til kbs@randersbolig.dk. Ansættelse hurtigst muligt 

Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte den faglige leder Karina Simonsen på tlf. : 89 12 29 89

Ansøgningsfristen 20/2-2025

Vi forventer at afholde samtaler uge 9

 

I RandersBolig behandler vi dine personlige oplysninger i forbindelse med ansøgningsprocessen i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi sikrer, at dine data opbevares sikkert og kun anvendes til rekrutteringsformål. Dine oplysninger vil blive slettet, når rekrutteringsprocessen er afsluttet, medmindre andet er aftalt.

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler persondata, i vores persondatapolitik