Boligforeningen Kronjylland: Afdeling 27: Skansegården Vorup

Helhedsplan i Boligforeningen Kronjylland: Afdeling 27: Skansegården Vorup

Her kan du læse mere om renoveringsarbejdet, der er forbundet med helhedsplanen i afdeling 27: Skansegården Vorup.

Sidst opdateret d. 30.10.2024.

Status på projektet
Den 28. oktober 2024 godkendte byrådet helhedsplanen.

Arne Andersen Vrå har påbegyndt etableringen af den faste skurby, som der også blev omtalt i seneste infoskrivelse til beboerne d. 7. oktober 2024. Her bliver der opsat en kontorvogn, som vil blive brugt af både beboernes genhusningskonsulent og til projektledelsen.

Skema B blev godkendt på byrådsmødet d. 28. oktober 2024. D. 1. november 2024 var der opstart på projektet, hvor vi starter på Bøsbrovej 49-51 (byggeafsnit 8B). 

Klik på tidsplanen for at se i større format 

I forbindelse med de personlige genhusningssamtaler, opfordres beboerne til at have gjort sig overvejelser om, hvilken genhusning der ønskes – permanent eller midlertidig før genhusningsmødet afholdes. 
Se slides fra blokmødet i byggeafsnit 8A om genhusning

 

 

 

 

 

 

 

Helhedsplanen - kort fortalt

Formålet med helhelhedsplanen er at fremtidssikre områdets 436 boliger (reduceres til 423), så de lever op til nutidige standarder og indretning. Derudover skal vi kunne tilbyde boliger til alle, uanset behov - fx også til ældre og gangbesværede. Helhedsplanen løber op i en samlet investering på mere end 650 millioner kroner.

Renoveringsbehovet varierer i de i alt 16 boligblokke, men overordnet set omfatter helhedsplanen blandt andet;

- Ombygning/sammenlægning af boliger
- Etablering af tilgængelighedsboliger (niveaufri adgang og elevator)
- Renovering af tag, facader og vinduer
- Renovering af installationer (el og vvs)
- Etablering af ventilation
- Renovering af udearealer
- Etablering af fælleshus 

Med helhedsplanen får beboerne meget mere end bare den nødvendige renovering. Alle boliger får inddækket altan og mange af boligerne også får nyt køkken og badeværelse. Flere boliger bliver totalrenoveret med ny rumfordeling og bliver til tilgængelighedsboliger med elevator i opgangene. Udover at give boligerne et tiltrængt løft, bliver udearealerne også renoveret, så de indbyder mere til det sociale fællesskab og aktiviteter ved blandt andet at opføre et nyt beboerhus.

Totalrådgiver: Rambøll

Hovedentreprenør: Arne Andersen Vrå

Tidsplan:
Vi forventer, at det fysiske arbejde i afdelingen starter op i november 2024. Vi har dertil en forventning om, at renoveringsarbejdet varer omkring 3 år i alt og tidligst afsluttet i 2028.  

Historik:

  • Den 10. oktober 2021 godkendte afdelingerne 27-35 at lægge sig sammen til én samlet afdeling - afdeling 27. 
  • Den 13. december 2021 blev helhedsplanen for den samlede afdeling 27 godkendt af beboerne.
  • Den 17. oktober 2024 blev der skrevet kontrakt med hovedentreprenøren, Arne Andersen Vrå. 
  • Den 28. oktober 2024 godkendte Randers Byråd helhedsplanen i Skansegården Vorup.

Klik på billedet nedenfor og se tidsplan for renoveringen i de 16 boligblokke:
(der kan forekomme ændringer i denne tidsplan)


Genhusning: 

De 305 beboere, der skal genhuses, vil blive indkaldt til et genhusningsmøde, hvorefter der bliver afholdt individuelle genhusningssamtaler. Samtalerne vil blive afholdt senest 6 måneder før genhusningen skal finde sted. 

Læs mere om genhusning her. 

Beboerhuset:
Bliver integreret i landskabet med gode forbindelser mellem huset og de fremtidige udearealer, med en delvist begrønnet tagflade, med opholdsareal med udsigt mod nord.

I kan her se plantegning af beboerhuset, samt skitse af huset indvendigt. En kortfattet fælles orientering om den opdaterede udformning af beboerhuset, kan ligeledes læses her. 

Bygningerne i forskellige farver
Der bliver anvendt fire forskellige farver teglsten, som vist på de to billeder herunder.
Den nederste del af facaden bliver udført med de samme sten men med en mørkere fuge. Det skaber en god variation i facadeudtrykket.

 

Indgangssiden
Udover ændring af farverne på teglstenene har arkitekten arbejdet med et nyt vinduesbånd ved trappeopgangene. Vinduesbåndene er inspireret af opgangene ved bygningsafsnit 1 og kommer således til at gå igen ved samtlige opgange.

Som en væsentlig del af facaderne vil indgangspartierne også blive ændret, således at der en én version for opgange med tilgængelighed og én for øvrige.

Herunder kan du se et eksempel på, hvordan vi forestiller os, at det kommer til at se ud med de sandfarvede teglsten – bygningsafsnit 6 og 7.

Skitsetegning af udeområdet i afdeling 27

Skitsetegning af udeområdet i afdeling 27

 

Skitse af det nye udenomsareal - "Den røde tråd":
Stien etableres som en del af en helhedsplan for hele området. Ideen om "den røde tråd" er beboernes egen og tanken med stien er at den skal skabe et forløb so indbyder til bevægelse og leg, og som samtidig rummer forskellige "stationer" som indbyder til fællesskab og snak. 

Formålet med stien er at binde boligområdet sammen, og inspirere beboerne til at "besøge hinanden, lære deres naboer at kende på tværs af den nyetablerede afdeling. Endvidere er det en væsentlig pointe at stein skal indbyde til at få mere bevægelse ind i hverdagen, samt være med til at skabe fællesskab og fælles, spontane såvel som planlagte, aktiviteter i afdelingen. 

Det er tanken at etablere legepladser, hyggekroge og spændende beplantning langs stien, for derved at inspirere flere aldersgrupper til at gå/løbe en tur, eller på anden måde bruge stien og mulighederne i relation til denne. 

Målet med projektet er at skabe en rød tråd gennem boligområdet, som er med til at binde området sammen, fysisk såvel som mentalt. Stien vil gå igennem og rundt om boligområdet, og på den måde sikre en forbindelse på tværs af området. Ved at indbygge mulighed for forskellige oplevelser og brugsmuligheder langs stien, er det målet at alle beboere, uanset alder, og fysisk formåen, kan/vil gøre brug af "den røde tråd" og derved mødes på tværs af hele afdelingen. 

 

________________________________________

LÆS OM RENOVERINGEN AF BOLIGERNE PÅ DE ENKELTE ADRESSER OG SE FREMTIDIG HUSLEJE OG FORHOLD (Se under din adresse):
OBS: Tilretninger af fremtidige forhold må forventes.

Byggeafsnit 1: Aalborggade 8A-12B

Her skal der laves:
Facader inkl. inddækning af altaner, balanceret ventilation, renovering af tekniske installationer og kælder og fjerne indvendige forsatsvægge.

Genhusning: Ingen beboere på disse adresser skal genhuses.

Læs om renoveringen i din bolig og se fremtidig husleje m.m.  

Byggeafsnit 2: Løgstørvej 2-8

Her skal der laves:
Renovering af badeværelser, facader inkl. inddækning af altaner, balanceret ventilation, renovering af tekniske installationer, trapperum og kælder, etablering af dørtelefon og fjerne indvendige forsatsvægge.

Genhusning: Ingen beboere i disse opgange skal genhuses.

Læs om renoveringen i din bolig og se fremtidig husleje m.m. 

Byggeafsnit 3: Aalborggade 6A-6H

Her skal der laves:
Renovering af badeværelser, facader inkl. inddækning af altaner, balanceret ventilation, renovering af tekniske installationer, trapperum, garager og kælder og fjerne indvendige forsatsvægge.

Aalborggade 6A: Boligerne bliver totalrenoveret og gøres til tilgængelighedsboliger inkl. elevator i opgangen.

Aalborggade 6D 1. tv., 2. tv., 6E og 6F: Boligerne skal have renoveret badeværelser 

Genhusning: Beboerne i Aalborggade 6A skal genhuses.

Læs om renoveringen i din bolig og se fremtidig husleje m.m. 

Plantegninger for Aalborggade 6A

Byggeafsnit 4: Bøsbrovej 25A-31B

Her skal laves:
Ombygning/sammenlægning af boliger, totalrenovering inkl. nyt køkken og bad, facader inkl. inddækning af altaner, balanceret ventilation, renovering af tekniske installationer, tag, trapperum og kælder, fjerne indvendige forsatsvægge og nedrivning/opfyldning af garager.

Genhusning: Alle beboerne i disse opgange skal genhuses.

Læs om renoveringen i din bolig og se fremtidig husleje m.m. 

Plantegninger for Bøsbrovej 25A-31B

Byggeafsnit 5: Bøsbrovej 33A-35B og Nørresundbyvej 2-12

Her skal der laves:
Renovering af køkkener og badeværelser, facader inkl. inddækning af altaner, balanceret ventilation, renovering af tekniske installationer, tag, trapperum, garager og kælder, etablering af dørtelefoner og fjerne indvendige forsatsvægge.

Nørresyndbyvej 12 og Bøsbrovej 35B: Boligerne bliver totalrenoveret og gøres til tilgængelighedsboliger inkl. elevator i opgangen.

Genhusning: Beboerne på Nørresundbyvej12 og Bøsbrovej 35B skal genhuses. 

Læs om renoveringen i din bolig og se fremtidig husleje m.m. 

Plantegning Bøsbrovej 35B og Nørresundbyvej 12

Byggeafsnit 6: Nørresundbyvej 14-28

Her skal der laves:
Boligerne bliver totalrenoveret og gøres til tilgængelighedsboliger inkl. elevator i opgangen, facader inkl. inddækning af altaner, balanceret ventilation, udskiftning af vinduer, renovering af tekniske installationer, tag og kælder samt fjerne indvendige forsatsvægge.

Genhusning: Alle beboerne i disse opgange skal genhuses.

Læs om renoveringen i din bolig og se fremtidig husleje m.m. 

Plantegninger for Nørresundbyvej 14,16,18,20,22,24,26,28

Byggeafsnit 7: Vorup Boulevard 28-42

Her skal der laves:
Renovering af badeværelser, facader inkl. inddækning af altaner, udskiftning af vinduer, renovering af tekniske installationer, tag, trapperum og kælder, etablering af dørtelefon og fjerne indvendige forsatsvægge.

Genhusning: Ingen beboere i disse opgange skal genhuses.

Læs om renoveringen i din bolig og se fremtidig husleje m.m. 

Byggeafsnit 8: Bøsbrovej 45A-51B (8A) og Vorup Boulevard 44+46

Her skal der laves:
Renovering af køkkener og badeværelser, facader inkl. inddækning af altaner, balanceret ventilation, udskiftning af vinduer, renovering af tekniske installationer, tag, trapperum og kælder, etablering af dørtelefoner og fjerne indvendige forsatsvægge.

Bøsbrovej 45A-51B: Boligerne bliver totalrenoveret og gøres til tilgængelighedsboliger inkl. elevator i opgangen.

Genhusning: Beboerne på Bøsbrovej 45A-51B skal genhuses. 

Læs om renoveringen i din bolig og se fremtidig husleje m.m. 

Plantegninger for Bøsbrovej 45A-51B

Opdaterede plantegninger for Bøsbrovej 49A-51B

Slides fra blokmøde i 8A om genhusning - midlertidigt og permanent

Byggeafsnit 9: Bøsbrovej 37A-43B

Her skal der laves:
Renovering af køkkener, facader inkl. inddækning af altaner, balanceret ventilation, udskiftning af vinduer, renovering af tekniske installationer, tag, trapperum, garager og kælder, etablering af dørtelefoner og fjerne indvendige forsatsvægge.

Bøsbrovej 39B og 43B: Boligerne bliver totalrenoveret og gøres til tilgængelighedsboliger inkl. elevator i opgangen.

Genhusning: Beboerne på Bøsbrovej 39B og 43B skal genhuses. 

Læs om renoveringen i din bolig og se fremtidig husleje m.m. 

Plantegninger for Bøsbrovej 39B og 43B

 

Siden bliver løbende opdateret med status på projektet.

Er man beboer og søger tidligere beboerskrivelser, kan disse findes under "Beboerinformation" nederst på afdelingssiden.

Gå til afdelingssiden her